Hvad kan Healing gøre for dig

Healing og kræft

Healing hviler på et holistisk grundlag, hvor man opfatter krop og psyke som en helhed. Healing har ingen effekt på udviklingen og behandling af kræft, men mindre undersøgelser har vist, at healing kan mindske træthed og angst i forbindelse med alvorlig sygdom som kræft.

Healing i forbindelse med kræft

I 2005 blev en videnskabelig undersøgelse offentliggjort, hvis formål var at klarlægge, om healing virker på kræft. Baggrunden for undersøgelsen var en påstand om, at healing - ligesom medicin - virker direkte på kræftceller uafhængigt af patientens egen vilje, bevidsthed eller psykiske styrke. Tre danske healere og den århusianske kræftforsker Bobby Zachariae satte sig for at undersøge påstanden ved at heale kræftceller, taget ud fra patienter eller dyr, direkte i en petriskål.

Resultatet var, at kræftcellerne var upåvirkede af healingen, og voksede og delte sig nøjagtig lige hurtigt, hvad enten de blev healet eller ej. Healingen gør altså ingen forskel, når det drejer sig om at bremse kræftceller i en petriskål.

Den psykiske del af behandlingen kan have en positiv effekt

Brugerundersøgelser viser til gengæld, at kontakten og samtalen i forbindelse med healing alligevel opfattes som gavnlig på et psykologisk plan. Mindre undersøgelser tyder på, at healing kan virke gavnligt bl.a. mod træthed. Kræftpatienter har rapporteret mindre angst og smerte samt bedre søvn og selvtillid ved healing. Der er også eksempler på pårørende til kræftpatienter, som har benyttet healing og derefter oplevet mindre angst og anspændthed.

Healing hviler på et holistisk grundlag, hvor man opfatter krop og psyke som en helhed. Derfor er det også relevant at indarbejde begge dele i den forskning, der forsøger at dokumentere healings mulige effekt.

At kræftceller i en petriskål ikke bremses af healing, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at healing ikke gavner. Samtalen og samarbejdet mellem patient og healer spiller også en rolle. Det kan muligvis gavne immunforsvaret, mindske angst, lindre smerter og øge det generelle fysiske og psykiske velbefindende, men dette ved man endnu meget lidt om. Der mangler videnskabelige undersøgelser af effekten af healing og også hvordan healing virker i forhold til andre former for alternativ behandling eller terapi.

Bivirkninger

Der er ikke registreret bivirkninger ved healing. Men det er almindeligt, at nogle klienter efter healing kan opleve eftervirkninger i form af:

  • Følelse af varme og/eller kulde
  • Trang til at sove
  • Snurren i kroppen
  • Lethed eller tunghed i hoved og/eller krop

Hvad kan Healing gøre for dig

Healing er en smuk og gammel healingsform, der nænsomt men dybt healer og bearbejder dit energisystem på alle planer - både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt.

Under en Healing fungerer jeg som kanal for den universelle, kærlige livsenergi, der skaber, er tilstede i og opretholder alt.

Healingen sigter mod at afbalancere og forbedre flowet i dit energisystem samt genaktivere og styrke dine iboende, selvhelbredende kræfter.

Efter en Healing kan du som minimum forvente at have en følelse af større overskud og indre ro, mindre stress og tankemylder, din jordforbindelse vil være forbedret, ligesom fysiske skavanker vil være blevet mindre eller helt forsvundet.

Hvordan foregår Healing

Efter en indledende samtale ligger du behageligt og afslappet på en briks, fuldt påklædt og gerne med et tæppe over dig.

Ved hjælp af forskellige håndpositioner på din krop aktiveres den universelle livsenergi og kanaliseres til og fra de steder i dit energisystem, hvor der er behov for det.

Eventuelle beskeder vil blive videregivet til dig.

Konsultation

Jeg tilbyder i forbindelse med udsendelses rækken at hjælpe børn og unge mennesker med psykisk uro, privat konsultation som man selv kan booke

Første gang skal der bestille en times sindsro, hvor vi skal møde hinanden og sammen finde ud af hvad der videre frem, skal gøres.

Typisk vil det herefter være halve timer, der er brug for.

Healing den sidste udvej

Hvordan healing kan hjælpe dig og børn med diagnosen ADHD.

Behandlingen healing er helt enkel og meget naturlig, da den i sin grundform aktiverer modtagerens egen iboende indre ro.

ADHD er en mere og mere udbredt diagnose. I øjeblikket vurderer psykiatere, at 6 % af befolkningen lider af ADHD, som bl.a. viser sig ved impulsivitet, uopmærksomhed og udadreagerende adfærd over for omgivelserne.

Healing kan påvirker ADHD i meget høj grad. Så længe der ikke er tale om deciderede hjerneskader, men blot om underudviklede kredsløb i hjernen, kan vi træne disse kredsløb op.

Vi ser, at healing har stor virkning på alle med ADHD. De falder til ro, bliver omgængelige, kan koncentrere sig og deres adfærd aftager betydeligt.

Healing sessioner

De fleste har behov for 5-10 sessioner. 15-20 % har behov for mere. Ofte, hvis der er tale om andre diagnoser sammen med ADHD, er det nødvendigt at healer mere end 30 - 40 sessioner. I et enkelt tilfælde har vi været oppe på 50 sessioner.

Personer med ADHD kan ofte godt "mærke" hvordan andre mennesker har det, men har svært ved selv at styre deres følelser og udbrud mod andre. Dette skyldes, at informationsstrømmen til den forreste del af hjernen ikke har et optimalt flow. Hvis dette flow er svagt, reagerer man ud fra instinkter og ikke ud fra fornuften.

Derfor virker børn og unge med ADHD voldsomme og impulsive, da flowet til den rationelle del af hjernen er svækket.